Adventsfesten 2024

Onsdag den 4. december var det blevet tid til vores Adventsfest, der som sædvanlig blev afholdt i Sognehuset. Denne gang var der ikke inviteret gæst til at fortælle, men det var en aften ved to af vore klubmedlemmer, Gerda og Lars-Peter Melchiorsen, der stod for aftenen. Vi spiste lækker juleand med tilbehør og risalamande til kaffen. Og denne gang var der mandelgaver til hvert bord. Vi sang en del advents- og julesange fra PULS, men Lars-Peter havde også fundet nogle, der var kendte fra vores egen ungdomstid. Midt på aftenen genfortalte Gerda en af Gunda Jørgensens fortællinger, nemlig hendes legende om Steffen Stalddreng, der ser Betlehemstjernen mens han vander Herodes's heste. Under kaffen overrakte pastpræsident Erik Hansen 40-års hæders-nålen til Erik Berg og Jørgen Due Pedersen og takkede for deres indsats i klbben.
Det var en rigtig dejlig og hyggelig aften - og vi ønskede hinanden en glædelig jul!