Påskønnelsesprisen
Haderslev Y’s Men’s Club har i de seneste år uddelt en "Påskønnelsespris" til en af de mange, der år ud og år ind udfører en uegennyttig indsats til gavn for vore børn og unge.
Nedenfor kan du læse om, hvem der de seneste år har modtaget prisen.
Påskønnelsesprisen 2018
Modtageren var FDF-leder Søren Løgstrup, der i mange år har været leder hos FDF i Haderslev. Her har han ydet et stort arbejde til gavn og glæde for mange børn. Søren er en afholdt leder, som ud over arbejdet med børn i FDF i Haderslev også er aktiv i FDF på landsplan, hvor han er med i gruppen omkring Landslejrene på Sletten ved Himmelbjerget. Søren gør ikke noget væsen af sig, men er en af de mange trofaste ledere i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde. Prisen blev overrakt af Poul Erbs ved begyndelsen af sommerafslutningsmødet i FDF-huset på Ny Allegade, hvor vi overraskede Søren.
Påskønnelsesprisen 2017 ?
Påskønnelsesprisen 2016
Ved generalforsamlingen på KFUM’s Soldaterhjem på Louisevej fredag den 26. februar blev Anny Rønne hædret med Y’s Men’s klubbens påskønnelsespris. Hun for den for sit utrættelige arbejde med at føre Soldaterhjemmet gennem en svær periode, så den igen er funktionsdygtig og klar til at modtage soldater fremover.
Påskønnelsesprisen 2015
Haderslev Y´s Men´s Club påskønner Kathrin Pelgrøm for sit store arbejde for Vilstrup FDF. Hun fik prisen ved et arrangement, hvor repræsentanter fra klubben overraskede den unge FDF-leder med årets "Påskønnelsespris".
Der blev ikke uddelt påskønnelsespris i 2014.
Påskønnelsesprisen 2013
Prisen gik til Bent Bille, Vojens. Det gør vi med den begrundelse, at Bent har gjort et stort og prisværdigt arbejde i mange, mange sammenhænge og er en stor ildsjæl. Har især gjort et stort arbejde for K F U M Spejderne i Vojens og er stadig aktiv der.
Påskønnelsesprisen blev uddelt til Bent Bille ved en større sammenkomst for spejdere og forældre ved deres Spejderhytte den 29 maj 2013. Prisen består af et diplom, en buket blomster og et beløb på 2500 kr.