Høstfest 1. oktober 2025

Høstfesten blev afholdt i Sognehuset ved Gl. Haderslev Kirke, hvor der var flot pyntet op med nogle af årstidens frugter. Der blev sunget høstsange og serveret et dejlig lakse-symfoni og efterfølgende kalvesteg. Vi havde glæden af at skulle chartre et nyt medlem, Gerda Melchiorsen, der hidtil havde fulgt klubbens arbejde siden hendes mand, Lars-Peter blev medlem for godt et års tid siden. Aftenens taler var den katolske præst i Haderslev og Kolding, Gregers Mærsk-Kristensen, der indledte med et emne: “Troen, der fortsat binder kristne sammen”. Her var han inde på det forhold, at flere steder i verden er der en tilgang af unge til kirkerne, og det gav anledning til en god samtale. 
Se invitationen.  -  En dejlig aften at se tilbage på!