Besøg på Damgaard Mølle og Veterantraktorsamling
Onsdag den 1. september 2021 var klubben på besøg på Damgaard Mølle ved Hovslund, Rødekro. Vi blev modtaget i det dejlige aftenvejr af Ejnar Mortensen, som først fortalte om den fine traktorsamling, der omfatter 32 smukke og velholdte traktorer. Dernæst blev vi vist rundt i selve møllen, som er den eneste mølle i Danmark, der har anlæg til fremstilling af boghvedegryn. Alle, der havde lyst, kunne så bevæge sig op i møllen for at se nærmere på det fantastiske mølleværk.
Efter fortælling og rundvisning fik vi hjemmelavede boghvedevafler med syltetøj og flødeskum. Det blev en meget dejlig og spændende aften!
Stor tak til programudvalget og til Kirsten og Ejnar for dejlige vafler!