Besøg på Historisk arkiv i Haderslev
Onsdag den 1. maj 2019 var klubben på besøg på Lokalhistorisk Arkiv på Kløvervej i Haderslev. Lederen af arkivet Bent Rønne bød velkommen og fortalte om arkivet, hvorefter vi blev vist rundt. Det var imponerende at se, hvor meget, der blev gemt, og hvordan det blev systematiseret. Arkivet rummer også kommunale arkiver fra andre sønderjyske kommuner, og derfor er der ca. 10. km. hyldeplads til opbevaring. Det var et meget spændende besøg, som afsluttede med kaffe og spørgsmål / debat.