Fællesmøde med besøg af Aabenraa Y's Men's Club
Onsdag 16. september var Aabenraa Y's Men's Club på besøg hos os i Sognehuset. Det var dejligt at kunne få besøg, selv om nogle havde holdt sig tilbage for at deltage i disse tider. Men vi havde en dejlig aften, hvor der blev snakket og udvekslet corona-oplevelser. Vi havde besøg af fhv. politikommissær Bent Emil Sørensen fra Kolding, som fortalte og viste billeder fra Fyrværkerikatastrofen i Seest, hvor han var indsatsleder. Det blev en gribende fortælling om alle de svære beslutninger, der skal træffes på kort tid, og om mange af de skæbner, der blev direkte og indirekte berørt af begivenheden. En god og eftertænksom aften! - Se også invitationen