Høstfest 2. oktober 2019
Ved den årlige høstfest var inviteret "Det lille Kor", som er et kor, der består af 3 ægtepar, der er nuværende og tidligere organist, præst og kirkesangere i Vojens, Maugstrup, Jegerup - området.
Efter at have spist en lækker flæskesteg sang de deres første afdeling, der bestod af efterårssange og sange med tilknytning til Sønderjylland i anledning af det forestående jubilæumsår. Bl.a. sang de Sigurd Barretts sang "Man må trække en grænse". fra hans Danmarkshistorie.
Til kaffen fik vi en dejlig æblekage, og derefter sang "Det lille Kor" en Kaj Normann Andersen afdeling. Også her kunne vi synge med til teksterne på storskærm.
Aftenen sluttede med en samling aftensange. Det blev en rigtig fin aften!