Sommerafslutning 16/6 2021

Klubåret 2020 / 2021 var hårt ramt af Corona: Vi troede, at vi nok kunne starte nogenlunde normalt op efter sommerferien 2020, men glæde var kort. Et par klubmøder, og så lukkede vi ned efter høstfesten på Stampenborg. Ingen advents- eller julesammenkomst, ingen nytårskur - først den 5. maj kunne vi have et internt møde, og et igen den 2. juni. Men så kunne alle igen mødes til en sommerafslutning på Årøsund Badehotel. Det var helt vidunderligt at kunne mødes igen alle sammen, og snakken gik lystigt! Der var ingen præsidieoverdragelse, da alle udvalg fortsætter et år mere. Vejret var vidunderligt til en aftentur inden kaffen. Så kunne vi ønske hinanden en god sommer med et nyt halvårsprogram i lommen!